Om os
Om os
Skovlund Varmeværk er et andelsselskab, der ejes af dets knap 275 forbrugere/andelshavere. Af disse ca. 275 forbrugere er alle de, der har ejerboliger, eller virksomhed, som er tilsluttet Skovlund Varmeværk, andelshavere i Skovlund Varmeværk.
En stor del af alle ejendomme indenfor Varmeværkets forsyningsområde er tilsluttet fjernvarmenettet. Af storforbrugere på dette net kan blandt andet nævnes Skovlund Efterskole, Friskolen og Matr Foods Aps.
Det er glædeligt at flere private boliger samt Skovlund Børnehus siden 2020, har valgt at konvertere fra henholdsvis opvarmning med olie, træpiller og elvarme til fjernvarme.
Det årlige afregnet forbrug af fjernvarme er normalt omkring 4.400 Mwh.-4800 Mwh.
Varme og el produceres på Kraftvarmeværket. Når det er driftsøkonomisk attraktivt, samt hvis der er behov for opregulering til elnettet, står kraftvarmeværket til rådighed.
I september 2011 blev et nyt 2850 m2 stort solvarmeanlæg sat i drift. Anlægget, der bidrager med 17-20% af varmeforbruget, er placeret på en 1 ha stor grund umiddelbart nord for Varmeværket.
I april 2016 blev et nyt biomasseanlæg taget i brug. Som udgangspunkt anvendes tørret træflis som brændsel, men træpiller kan også anvendes som brændsel. Anlægget kan producere 990 kw/ t og producerer ca. 50 til 75 % af varmen, der leveres ab værk.
Biomasseanlægget kombineret med solvarme dækker en stor del af den årlige varmeproduktion. Skovlund Varmeværk er generelt pænt placeret, omkring anvendelsen af vedvarende energi, og med den nuværende profil og produktionsformer, har Skovlund Varmeværk en god profil, når det drejer sig om brugen af vedvarende energi.
Se seneste fjernvarmedeklaration nederst på siden under Links.
December 2024 blev et elkedelanlæg på 2,4 MW sat i drift. Dette anlæg leverer regulerkraft på Elnettet blandt andet via aFRR markedet.
Maj måned 2025 er en ny akkumuleringstank på 1500 M3 vand sat i drift. Denne nye tank kombineret med akkumuleringstanken fra året 1997 med en kapacitet på 900 m3, giver fremadrettet gode muligheder for at bidrage til et stabilt elnet, samt at fjernvarmen der leveres ud i byen, produceres til et optimalt prisniveau.
Forbrugerne forsynes via et ledningsnet, der består af ca. 6 km hovedledninger og 6 km stikledninger.
Generalforsamlingen for Skovlund Varmeværk afvikles som udgangspunkt i første halvdel af juni måned. Referater fra de afviklede generalforsamlinger findes også her på hjemmesiden.